Et bæredygtigt og nærværende sundhedsvæsen

VALGPROGRAM

Et bæredygtigt og nærværende sundhedsvæsen

Vi kan ikke komme uden om, at al sundhedssnak den sidste tid har drejet sig om COVID-19. Demokraatit er stolte over, at vi har taget ansvaret og været med til at stå i spidsen for en strategi, der har haft stor succes med i høj grad at holde COVID-19 ude af landet. Men vi må ikke glemme, at der også sker andre positive ting på sundhedsområdet. Mulighederne for kræftbehandling er blevet bedre, og vi har genindført børns muligheder for at få tandbøjlebehandling.

Derudover er vi stolte over at have været med til at bane vejen for etableringen af et stort livstilsprojekt for både at forebygge og behandle folk med livsstilsrelaterede sygdomme (Steno Diabetes Center), hvor både forskning og behandling forenes i nyt, kommende stort hus. På den måde kan vi knække kurven og styrke den enkelte borgers mulighed for at lære at leve med en kronisk sygdom, og leve godt og længe med sin sygdom. Det anslås, at vi i løbet af de næste 10 år vil se en stigning på omkring 10.000 borgere med livsstilsrelaterede sygdomme, Det er derfor et vigtigt projekt at have igangsat.

Der kommer flere og flere ældre i de kommende år og dermed vil der komme større pres på sundhedsvæsenet. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi konstant arbejder på at forbedre forholdene og forbedre behandlingen. Som samfund skal vi være i stand til at tage os af vores syge og vores behandlingskrævende. Demokraatit ser frem til, at Sundhedskommissionen kommer med sine anbefalinger, men vi vil allerede nu sige, at det bliver nødvendigt at uddanne mere sundhedspersonale. Det gælder både læger og sygeplejersker. Igen må vi sige at arbejdet starter i folkeskolen – vi er nødt til have mere fokus på de naturvidenskabelige fag, så flere bliver interesseret i sundhed.

Derudover er det vigtigt, at vi får skabt et mere bæredygtigt og stabilt sundhedsvæsen ved at rette fokus på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Vi bruger alt for mange penge på til- og fratrædelsesrejser, hvilket betyder, at der bliver færre penge til pleje og omsorg for patienterne. Vi er derfor nødt til også at fokusere på rekruttering af personale fra andre lande end Danmark og det øvrige Norden, så vi kan sikre en højere grad af kontinuitet, der vil skabe tryghed for borgerne, aflaste de fastansatte medarbejdere og derved generere flere ressourcer til sundhedstilbud.

Vi er også nødt til at fokusere benhårdt på prioriteringerne i Sundhedsvæsenet. Alt for mange midler bliver i dag brugt på at administrere. Vi vil omprioritere, så pengene i stedet kommer ud og arbejder, hvor det kan mærkes. Vi skal have langt mere fokus på de varme hænder, der skal hjælpe os, når vi bliver ramt af en sygdom.

Sygdom kan ramme os alle, og kan komme om et lyn fra en klar himmel. Derfor er det vigtigt, at vi har et sundhedssystem, der er i stand til at tage sig af os eller af vore kære, når vi bliver ramt. Et velfungerende sundhedsvæsen skal sikre, at vi alle trygt kan henvende os, og få den pleje og behandling som vi har brug for. Det kræver, at læger og sygeplejersker i højere grad skal prioritere patientkontakten, og i mindre grad skal prioritere deres administrative opgaver. Det er en svær balance, men det nytter ikke noget, at vi blot hælder flere og flere penge i Sundhedsvæsenet. Vi skal have langt mere fokus på, at pengene også bliver brugt rigtigt.

Hvis vi bruger pengene rigtigt, så kan vi få et bedre sundhedsvæsen uden, at det bliver dyrere.

Når alt dette er sagt, så skal vi som borgere huske på, at vi selv kan gøre en stor indsats for at få et bedre sundhedsvæsen. Først og fremmest kan vi indrette vores hverdag med en livsstil, der helt automatisk sikrer, at vi har minimal kontakt med sundhedsvæsenet. Jo mere vi kan forebygge livsstilssygdomme, jo mindre pres vil der komme på Sundhedsvæsenet. Vi er nødt til at sikre, at der bliver færre rygere, færre overvægtige og færre alkoholrelatererede problemer. Her har alle et personligt ansvar. Vi er nødt til hver især at spise sundere, holde op med at ryge og vi er nødt til at dyrke mere motion.

Her betragter Demokraatit idrætten og det frivillige foreningsliv som det måske vigtigste værktøj til at forebygge livsstilsygdomme. Det kan være svært at komme i gang med at dyrke motion, men det fællesskab og sammenhold, der findes i idrætsforeningerne kan meget vel være det der skal til for at få flere i gang. Demokraatit har sikret flere penge til idrætten i den forgangne valgperiode, og det er et område, som vi fortsat vil prioritere. Vi er meget enige i den erklærede målsætning fra Grønlands Idrætsforbund om, at vi i 2030 skal være verdens fysisk mest aktive land. Derudover er det vigtigt at huske på, at en opvækst med idræt og foreningslivet i bagagen også er en kæmpe positiv ballast at have med sig, når man kommer i uddannelsessystemet og senere ud på arbejdsmarkedet.

Det vil vi gøre
– Samle alt hvad der har med forebyggelse og idræt at gøre i det samme departement. Det gælder både sundhed, idræt og forebyggelsestiltag på det sociale område. Navnet kunne være Departementet for forebyggelse og sport. Samtidig skal tilskuddene til både den folkelige idræt og eliteidrætten øges. Dette vil på lang sigt være mere end selvfinansierende, da folkesundheden øges og behandlingskrævende livsstilssygdomme dermed minimeres.

– Intensivere forebyggelse af livsstilssygdomme gennem målrettet information om motion, kost, rygning og alkoholvaner.

– Sikre ”sundere” alternativer til cigaretter som eksempelvis snus. Snus er ikke godt for helbredet, men er langt bedre end cigaretter og andre røgprodukter. Afgiften på alternativer til cigaretter som eksempelvis snus bør derfor sænkes.

– Skabe bedre forhold for frivillige idrætsforeninger og herigennem skabe de bedst mulige rammer for, at der kan dyrkes idræt overalt i landet.

– Sikre at sygeplejerskeuddannelsen konstant er attraktiv, så vi som samfund kan blive selvforsynende med arbejdskraft på dette område.

– Lade pengene følge patienten, så det gennem egenbetaling bliver muligt for de enkelte patienter at blive opereret på privathospitaler i udlandet med støtte fra Selvstyret. Dette vil nedbringe ventelisterne uden ekstra omkostninger for Selvstyret.

– Gøre det attraktivt at tegne en privat sundhedsforsikring. Det gælder både for privatpersoner og for virksomheder, der ønsker at tegne sundhedsforsikringer for deres medarbejdere. Private sundhedsforsikringer vil være med til at nedbringe ventelisterne, og de vil betyde, at sygdoms- eller skaderamte kan vende hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet.

– Arbejde for at rekrutteringsgrundlaget af personale i Sundhedsvæsenet bliver udvidet, så fokus ikke kun er på Danmark og de øvrige nordiske lande.

– Gennemføre en ny lov om patientklagesystem