Hvorfor er du ikke på TV? Hvorfor er du ikke til valgdebatterne?

Et par spørgsmål jeg vil prøve at forklare nu. Jeg har siden min barndom altid haft svært ved at stå i spotlyset. Jeg husker at jeg altid til en fremlægning i skolen havde det svært ved præsentationen, og prøve at huske det materiale jeg havde. Jeg har et problem med min hukommelse i pressede situationer, og det er noget jeg har snakket med en psykolog om før, som siger at det kan være et af eftervirkningerne af en meget stressfuld barndom og ungdom, hvor jeg har været en tilbagetrukket person og tit har været i forsvarsposition for at beskytte mig selv.

Jeg tænker tit, at jeg har det fint, og at jeg er over det nu, men når jeg så fx ser en valgdebat som i går aftes, hvor en ung pige stillede et spørgsmål omkring seksuelt misbrugte børn, da brød jeg lidt sammen og havde svært ved at holde tårerne tilbage. Jeg har det ikke helt fint, jeg er ikke helt over det endnu. Jeg er så nervøs for at stå oppe på et podie til en valgdebat, også at der bliver stillet sådan et spørgsmål oven i det pres det er at stå deroppe, fordi jeg er stadig en normal fyr, som ikke rigtig har lyst til at bryde sammen foran en masse mennesker, som jeg ikke kender. Jeg ved at det ikke er noget svaghedstegn, men det er bare sådan jeg har det.

Jeg kan også engang imellem mærke det i min psyke, at jeg var manden der fuldt ud åbnede sig for offentligheden med sin barndom, og det driller mig lidt engang imellem. Men jeg fortryder ikke, hvad jeg har gjort, for det var det rigtige at gøre.

Jeg er meget glad for at hun stillede det spørgsmål, for hun er med til at holde fokus på problemet, og jeg synes også jeg kunne mærke, at der kom et sammenhold fra alle partierne om, at der skal gøre noget ved problemet. Men så SKAL der så også bare gøres noget nu. Vi er flere, der har kæmpet for at for få tabuet brudt igennem en årrække nu, så nu skal der laves en plan for at samle alle sagerne op og tage dem seriøst.

Hvis jeg bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen, så vil jeg gøre mit alder bedste for at børn i alle institutionerne kan få den viden og hjælp, som jeg og mange andre ikke havde, da vi var børn. De SKAL vide, hvad der er rigtigt og forkert for en voksen at gøre og sige til et barn, og de SKAL have minimum én person de kan kontakte, hvis der er sket noget, som de tror er forkert.

Jeg vil prøve så godt jeg kan, at få alle til at arbejde sammen om de problemer vi har ved misbrug af børn og unge, og jeg vil altid inkludere fagpersonerne, der har tilknytning til emnet, og inddrage dem i de kommende beslutninger, der vil blive truffet.